OM NANNA

Jeg har mange års erfaring med at hjælpe kvinder og mænd med at få et naturligt og afslappet forhold til mad.
Alligevel bliver jeg så fascineret hver gang jeg oplever, hvordan selv mindre ændringer i den mad vi spiser og de tanker vi skaber i vores hoveder kan skabe store forandringer i vores liv. Det gælder både i forhold til vægttab, energi, søvn, stress, sukkertrang og meget mere. Det motiverer mig til at inspirere endnu flere til at leve et sundere og gladere liv.

Jeg er uddannet kostvejleder, lifecoach, madmentor og premium sensekonsulent, og jeg har rigtig gode erfaringer med at motivere til vægttab gennem kostændringer og med små kærlige skub i den rigtige retning.

Jeg er meget inspireret af at arbejde med “mad og følelser”. Mange af os er drevet af en ”besættelse” omkring mad. Vi spiser uden at mærke efter, om vi er sultne og mange af os bruger mad og især sukker til at dulme følelser som ensomhed, kedsomhed, frygt, sorg og meget andet.
Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at få et naturligt og afslappet forhold til mad, så du kan bruge din energi på noget andet.

Jeg elsker iøvrigt at gå i køkkenet og lave nye salater med spændende smags- og favekombinationer og jeg deler meget gerne ud af mine opskrifter.

I min fritid er jeg glad for at løbe og gå i haven.

Jeg er 50 år og har sammen med min mand to voksne børn på 19 og 22 år. Jeg er oprindeligt uddannet civilingeniør.

20130716-_DSC0172